Sider

søndag den 9. oktober 2016

Vidnesbyrd

Vidnesbyrd

I nat ved jeg hvem jeg er
jeg er hende som vil åbne sig for det hele
jeg er hende som vil klæde sig nøgen for sandheden
jeg er hende som vil lære ikke at flygte fra nogen som helst tanke eller følelse
jeg er hende som ikke vil lade som om
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende

i nat vågner det i mig igen
og jeg ved hvem jeg er
jeg er hende som våger
jeg er hende som græder
jeg er hende som lytter
jeg er hende som elsker sine skrammer
jeg er hende som vil åbne sig for det hele

i nat ved jeg hvem jeg er
jeg er hende som elsker
jeg er hende som ser en skønhed andre går forbi
jeg er hende som døden gik forbi
første gang
jeg er hende som altid spørger én gang mere
jeg er hende som vil klæde sig nøgen for sandheden

i nat kan du sove
jeg ved hvem jeg er
jeg er hende som drømmer
jeg er hende som ser
jeg er hende som er holdt op med at skjule sine fejl
jeg er hende som ikke vil skamme sig mere
jeg er hende som vil lære ikke at flygte fra nogen som helst tanke eller følelse

natten ved hvem jeg er
jeg er hende som er nattens elskede
jeg er hende som er nattens elsker
jeg er hende som mørket bor i
jeg er hende som ikke beder om forladelse for dét
jeg er hende som står her
jeg er hende som ikke vil lade som om

jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende.



Pernille Vagtholm