Vidnesbyrd

Vidnesbyrd

I nat ved jeg hvem jeg er

jeg er hende som vil åbne sig for det hele

jeg er hende som vil klæde sig nøgen for sandheden

jeg er hende som vil lære ikke at flygte fra nogen som helst tanke eller følelse

jeg er hende som ikke vil lade som om

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende

i nat vågner det i mig igen

og jeg ved hvem jeg er

jeg er hende som våger

jeg er hende som græder

jeg er hende som lytter

jeg er hende som elsker sine skrammer

jeg er hende som vil åbne sig for det hele

i nat ved jeg hvem jeg er

jeg er hende som elsker

jeg er hende som ser en skønhed andre går forbi

jeg er hende som døden gik forbi

første gang

jeg er hende som altid spørger én gang mere

jeg er hende som vil klæde sig nøgen for sandheden

i nat kan du sove

jeg ved hvem jeg er

jeg er hende som drømmer

jeg er hende som ser

jeg er hende som er holdt op med at skjule sine fejl

jeg er hende som ikke vil skamme sig mere

jeg er hende som vil lære ikke at flygte fra nogen som helst tanke eller følelse

natten ved hvem jeg er

jeg er hende som er nattens elskede

jeg er hende som er nattens elsker

jeg er hende som mørket bor i

jeg er hende som ikke beder om forladelse for dét

jeg er hende som står her

jeg er hende som ikke vil lade som om

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende.

Pernille Vagtholm

The Way of Hekate

With the kind help of Sophie Juneau, a translation of my poem

Hekates ansigter – Kerberos --- Danish version below.

The Way of Hekate

The dog licks

With one of its tongues, and my wounds

Heal.

While another cut, with another jaw          

Is freshly torn, voluptuous,                           

Wondering

I see the blood, beautifully

Real like no other

Colour         

Rose petal bites, generously

Spread through my limbs.  

One more step, and the third nose

Is much too close,

Much too –

Animal

Sex                                               

Earth.

His mistress with

One glance, one

Gesture

Willed him here –

Willed my awakening

To animal –

To blood.          

Her second face

Smiles

Caresses my turmoil

Confirms my femininity.

But her third face weeps

From the sharp pain

Of condemning me

To my own reality.

Pernille Vagtholm

Hekates ansigter – Kerberos

Hekates ansigter – Kerberos

Hunden slikker med

Den første tunge, mine sår

Heler

Mens andre, med det andet gab

Flænses friske, vellystigt

Undrende.

Ser blodet, smukt

Virkeligt som ingen anden

Glans

Rosenblades bid, gavmildt

Strømmet gennem mine lemmer.

Ved næste skridt, tredie snude

Alt for tæt

Alt for meget –

Dyr

Køn

Jord.

Hans herskerinde med

Eet blik, een

Håndbevægelse

Ville ham herhen

Ville min vågnen

Til dyret –

Blodet.

Det andet ansigt

Smiler

Aer min uro

Bekræfter min kvindelighed.

Tredie ansigt græder

I skarp smerte

Ved at dømme mig

Til min egen virkelighed.

Pernille Vagtholm

Kærlighed

....om kærligheden som alkymistisk eller spirituel praksis....
 

Kærlighed

Skånselsløs

Uden hjerte i sin barm er

Englen

Der griber fat i mit vingeben

Rusker mig helt løs, idet

Grebet er umuligt, fast

Og det gør blot

Mere ondt

Når jeg stritter imod.

Hvordan kan man overgive sig til en engel?

Hvordan kan man brydes med den?

Dem der siger

At

Engle

Altid vil os det godt

Har ikke mødt

Den der bærer sværdet

Som skræller ansigtet af mig

Helt ind til

Frygten

At dem jeg elsker ikke længere

Vil genkende mig.

Dem der siger

At

Engle

Er blide og venlige

Har ikke mødt

Denne

Nødvendighed at

Brænde

Og brænde

Og brænde…

Til der intet er tilbage

Af det jeg var. 

Pernille Vagtholm