Sider

onsdag den 20. maj 2015

The Way of Hekate



With the kind help of Sophie Juneau, a translation of my poem
Hekates ansigter – Kerberos --- Danish version below.



The Way of Hekate

The dog licks
With one of its tongues, and my wounds
Heal.
While another cut, with another jaw          
Is freshly torn, voluptuous,                           
Wondering
I see the blood, beautifully
Real like no other
Colour         
Rose petal bites, generously
Spread through my limbs.  

One more step, and the third nose
Is much too close,
Much too –
Animal
Sex                                               
Earth.

His mistress with
One glance, one
Gesture
Willed him here –
Willed my awakening
To animal –
To blood.          

Her second face
Smiles
Caresses my turmoil
Confirms my femininity.

But her third face weeps
From the sharp pain
Of condemning me
To my own reality.

Pernille Vagtholm

Hekates ansigter – Kerberos




Hekates ansigter – Kerberos

Hunden slikker med
Den første tunge, mine sår
Heler
Mens andre, med det andet gab
Flænses friske, vellystigt
Undrende.
Ser blodet, smukt
Virkeligt som ingen anden
Glans
Rosenblades bid, gavmildt
Strømmet gennem mine lemmer.

Ved næste skridt, tredie snude
Alt for tæt
Alt for meget –
Dyr
Køn
Jord.

Hans herskerinde med
Eet blik, een
Håndbevægelse
Ville ham herhen
Ville min vågnen
Til dyret –
Blodet.

Det andet ansigt
Smiler
Aer min uro
Bekræfter min kvindelighed.

Tredie ansigt græder
I skarp smerte
Ved at dømme mig
Til min egen virkelighed.


Pernille Vagtholm

fredag den 3. april 2015

Kærlighed



....om kærligheden som alkymistisk eller spirituel praksis....
 

Kærlighed


Skånselsløs
Uden hjerte i sin barm er
Englen
Der griber fat i mit vingeben
Rusker mig helt løs, idet
Grebet er umuligt, fast
Og det gør blot
Mere ondt
Når jeg stritter imod.

Hvordan kan man overgive sig til en engel?
Hvordan kan man brydes med den?

Dem der siger
At
Engle
Altid vil os det godt
Har ikke mødt
Den der bærer sværdet
Som skræller ansigtet af mig
Helt ind til
Frygten

At dem jeg elsker ikke længere
Vil genkende mig.

Dem der siger
At
Engle
Er blide og venlige
Har ikke mødt
Denne
Nødvendighed at
Brænde
Og brænde
Og brænde…

Til der intet er tilbage
Af det jeg var. 


Pernille Vagtholm