Sider

søndag den 9. oktober 2016

Vidnesbyrd

Vidnesbyrd

I nat ved jeg hvem jeg er
jeg er hende som vil åbne sig for det hele
jeg er hende som vil klæde sig nøgen for sandheden
jeg er hende som vil lære ikke at flygte fra nogen som helst tanke eller følelse
jeg er hende som ikke vil lade som om
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende

i nat vågner det i mig igen
og jeg ved hvem jeg er
jeg er hende som våger
jeg er hende som græder
jeg er hende som lytter
jeg er hende som elsker sine skrammer
jeg er hende som vil åbne sig for det hele

i nat ved jeg hvem jeg er
jeg er hende som elsker
jeg er hende som ser en skønhed andre går forbi
jeg er hende som døden gik forbi
første gang
jeg er hende som altid spørger én gang mere
jeg er hende som vil klæde sig nøgen for sandheden

i nat kan du sove
jeg ved hvem jeg er
jeg er hende som drømmer
jeg er hende som ser
jeg er hende som er holdt op med at skjule sine fejl
jeg er hende som ikke vil skamme sig mere
jeg er hende som vil lære ikke at flygte fra nogen som helst tanke eller følelse

natten ved hvem jeg er
jeg er hende som er nattens elskede
jeg er hende som er nattens elsker
jeg er hende som mørket bor i
jeg er hende som ikke beder om forladelse for dét
jeg er hende som står her
jeg er hende som ikke vil lade som om

jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med
jeg er hende som vil have det hele med

jeg er hende.



Pernille Vagtholm

onsdag den 20. maj 2015

The Way of Hekate



With the kind help of Sophie Juneau, a translation of my poem
Hekates ansigter – Kerberos --- Danish version below.



The Way of Hekate

The dog licks
With one of its tongues, and my wounds
Heal.
While another cut, with another jaw          
Is freshly torn, voluptuous,                           
Wondering
I see the blood, beautifully
Real like no other
Colour         
Rose petal bites, generously
Spread through my limbs.  

One more step, and the third nose
Is much too close,
Much too –
Animal
Sex                                               
Earth.

His mistress with
One glance, one
Gesture
Willed him here –
Willed my awakening
To animal –
To blood.          

Her second face
Smiles
Caresses my turmoil
Confirms my femininity.

But her third face weeps
From the sharp pain
Of condemning me
To my own reality.

Pernille Vagtholm

Hekates ansigter – Kerberos




Hekates ansigter – Kerberos

Hunden slikker med
Den første tunge, mine sår
Heler
Mens andre, med det andet gab
Flænses friske, vellystigt
Undrende.
Ser blodet, smukt
Virkeligt som ingen anden
Glans
Rosenblades bid, gavmildt
Strømmet gennem mine lemmer.

Ved næste skridt, tredie snude
Alt for tæt
Alt for meget –
Dyr
Køn
Jord.

Hans herskerinde med
Eet blik, een
Håndbevægelse
Ville ham herhen
Ville min vågnen
Til dyret –
Blodet.

Det andet ansigt
Smiler
Aer min uro
Bekræfter min kvindelighed.

Tredie ansigt græder
I skarp smerte
Ved at dømme mig
Til min egen virkelighed.


Pernille Vagtholm

fredag den 3. april 2015

Kærlighed



....om kærligheden som alkymistisk eller spirituel praksis....
 

Kærlighed


Skånselsløs
Uden hjerte i sin barm er
Englen
Der griber fat i mit vingeben
Rusker mig helt løs, idet
Grebet er umuligt, fast
Og det gør blot
Mere ondt
Når jeg stritter imod.

Hvordan kan man overgive sig til en engel?
Hvordan kan man brydes med den?

Dem der siger
At
Engle
Altid vil os det godt
Har ikke mødt
Den der bærer sværdet
Som skræller ansigtet af mig
Helt ind til
Frygten

At dem jeg elsker ikke længere
Vil genkende mig.

Dem der siger
At
Engle
Er blide og venlige
Har ikke mødt
Denne
Nødvendighed at
Brænde
Og brænde
Og brænde…

Til der intet er tilbage
Af det jeg var. 


Pernille Vagtholm