Fra det sted i mig som stadig tror det er muligt at miste.... (tre år gammelt digt)
Mistelig
Man mister så mange gange
En søster
En ven
En elsker
Dør og dør og
Dør…
Forlader
På utallige måder, chokket
Skarpt som is
Hver gang
En lille metalæske i mit bryst
Med skærende hjørner og
Længslen
Efter nøglerne til alle
Dørene
Som smækkede foran mig
Og hvis ekko endnu
Runger
I min tomhed.
Pernille Vagtholm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar