Sider

søndag den 3. februar 2013

Medusa



Medusa

Der er noget i verden
Som ikke må ses direkte
Sidelæns må man nærme sig.

Bronzen spejler trygt, en anelse –
Sikker bliver man ikke
Ud af øjekrogen må man nærme sig.

Brat blik i skjoldspejlet, isen
Løbende i åren – selv her
Nærmer man sig med kun eet næsebor.

Hvilken smerte bærer hun på, som
Ingen kan betragte direkte, hvem
Nærmede sig hende med ryggen til?

At hun nu, fanget i den spiral, ætser
Hver eneste tanke om varme, endskønt
Drømmen stadig sidelæns snærer i kødet.

Selv han som til sidst med gudinders
Hjælp kom helt tæt på – med bortvendt blik
Stak sidelæns sværdet ind…

Pernille Vagtholm

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar