Sider

torsdag den 28. februar 2013

Rødmende labyrint

En rødmende labyrint
En duft af rosa
Et øre
Et køn
En rose

Duftrus
Duglykke
Sødme så umuligt intens
At verden
Pludselig
Giver mening

Silken mod min roses
Øre
Er toner fra en purpur koral
Sunget
Af hvert et kronblad
På min kvindelighed.


Pernille Vagtholm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar