Sider

fredag den 18. januar 2013

Hekates ansigter – Kerberos


Hekates ansigter – Kerberos

Hunden slikker med
Den første tunge, mine sår
Heler
Mens andre, med det andet gab
Flænses friske, vellystigt
Undrende.
Ser blodet, smukt
Virkeligt som ingen anden
Glans
Rosenblades bid, gavmildt
Strømmet gennem mine lemmer.

Ved næste skridt, tredie snude
Alt for tæt
Alt for meget –
Dyr
Køn
Jord.

Hans herskerinde med
Eet blik, een
Håndbevægelse
Ville ham herhen
Ville min vågnen
Til dyret –
Blodet.

Det andet ansigt
Smiler
Aer min uro
Bekræfter min kvindelighed.

Tredie ansigt græder
I skarp smerte
Ved at dømme mig
Til min egen virkelighed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar