Sider

torsdag den 24. januar 2013

Noter



Lidt baggrundsnoter om de græske mytologiske figurer som har inspireret mig. 

Under udførelse... 


Amaltheia: den hunged (eller nymfe, i nogle versioner) som opforstrede den spæde Zeus. Hans far, Kronos, havde hørt en spådom om at et af hans børn engang ville omstyrte ham, og for at undgå dette, spiste han simpelthen sine børn så snart de var født. Efter at Rhea var blevet træt af dén fremfærd gav hun i stedet Kronos en sten, svøbt så den lignede et spædbarn, og skjulte Zeus på Kreta, i Amaltheias pleje. Da Zeus blev voksen ærede han Amaltheia ved at skabe sit tordenskjold (aegis) af hungedens skind, og overflødigshornet af hendes horn. Amaltheia sattes på stjernehimlen som konstellationen Capra. Og hvordan han i øvrigt omstyrtede Kronos, dét er en anden historie…


Artemis: Gudinde for jagt, oprindelig natur og vilde dyr. Månegudinde. Beskytter ved barnefødsel, og for piger indtil ægteskabets indgåelse. (Hendes tvillingebror, solguden Apollon, var beskytter af drengebørn.) De kunne nu også begge bringe pludselig sygdom og død – også her til deres respektive køn.
Artemis ses som regel med bue og pil, klædt som en ung pige i en knælang chiton. (Også Hekate i sin ’Artemis-form’ er således klædt.) Hun er ugift, en ’jomfru-gudinde’, ’jomfru’ måske mest i betydningen afledt af ’virgin’; hel-i-sig-selv, ’ikke-penetreret’  -- det er i hvert fald den association jeg anvender og inspireres af, der er flere forskellige former, hvor fx månegudinden eller frugtbarhedsgudinden fremhæves.
‘Her name is usually derived from artemês, uninjured, healthy, vigorous; according to which she would be the goddess who is herself inviolate and vigorous, and also grants strength and health to others.’  (http://www.theoi.com/Olympios/Artemis.html )

I en af de kendte myter er det jagt- og jomfru-gudinden vi møder, hende der modsætter sig at blive begæret/besiddet af en mand: historien om Aktaion, som straffes for at have set Artemis bade (og velsagtens begæret hende), ved at forvandles til en kronhjort, hvorefter han flænses til døde af sine egne hunde.


Hekate: gudinde for natten, månen, underverdenen, magi, fortryllelse. Man møder hende ved  korsvejen (som jeg også tolker som overgangen, tærsklen). Også ved gravpladser, og steder hvor en forbrydelse har fundet sted, ’near the blood of murdered persons’ (fra Theoi).  Mysteriegudinde. Gudinde for renselse og soning.


I nogle afbildninger er hun trehovedet, enten som en version af skæbnegudinderne, Moirai: Clotho, som spinder livstråden, Lachesis, som afmåler dens længde, og Atropos som klipper den over, eller som et billede på de tre aldre; ung, moden, gammel. Eller med hoveder af hest, hund og løve. Hendes ’totemdyr’/’familiar spirit’ og/eller dyreform er den trehovede vogter af dødsrigets port, Kerberos.
Hekate har magt til at skænke eller tilbageholde opfyldelsen af ethvert ønske.

Af og til identificeret med Artemis, Selene, Persephone/Demeter, m.fl.
‘The ground-work of the above-mentioned confusions and identifications, especially with Demeter and Persephone, is contained in the Homeric hymn to Demeter; for, according to this hymn, she was, besides Helios, the only divinity who, from her cave, observed the abduction of Persephone.’  ( http://www.theoi.com/Khthonios/Hekate.html )
- og det er jo hende, vidnet, jeg også har med i digtet om Persephone, ’Brud’. 


 


Kerberos: Den gigantiske hund som vogter dødsrigets/underverdenens port, beskrevet som en trehovedet hund med slangehale, en manke af slanger,  og en løves kløer. Af og til bekrevet med halvtreds, eller mange flere, hoveder.





Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar