Sider

mandag den 28. januar 2013

Mørk Drøm: Hades



Mørk Drøm: Hades.

Du er borte igen
Lyset har taget dig
Din mor – dagen
Har pint & plaget jorden
Til den flagede hvidt.

Jeg ved at mørket
Rejser med dig – dog
Tvivlen griber mig
Hen på sommeren
Når lyset vokser til hysteri.

Hvad skal du dér så længe?
Lyser andres begær
I dig?
Skjult under
Min hjelm af mørke –

Prøver at følge dig, vide
Dit mørkes tanke.
Bryder min egen regel –
For lysets usynlighed
Er den skarpeste frygt i mig.

Længes du?
Husker du vort mørke?
Drømmer du om mig i det lys
Som spidder – alt
Vi har skabt?

Pernille Vagtholm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar