Sider

torsdag den 7. marts 2013

Mørk ild





En mørk ild ulmer i min sjæl
den oplyser ikke
Men i dens fordunkling
finder jeg en sær drik;
lidenskab & husvalelse.

Noget i mig er altid
ved at sige farvel
foregriber adskillelsens
akutte, vedholdende
smerte.
Der er en frihed
i flugten,
en renhed hvor alt
bliver så klart
og jeg ikke behøver
give mit hjerte.

Den mørke ild
vil give det hele
bort, brænde
ubændigt,
elske
uden nej.


 Pernille Vagtholm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar