Brud/Brudgom -- Persephone/Hades

Brud

Jeg havde set hende stå bag træet, så

Jeg vidste at noget var på færde. Men

Hekate taler man ikke

Direkte til – 

Måske får man svar.

I mit begær åbned sig en afgrund

Og han var dér, 

Havde altid ventet

Mig

Hvor min passion vælded

Over

Sjælens bredder.

Det særlige æbles

Kerner var små smæld af fryd som

Bristed

På min tunge,

Jeg

Ville gerne have mere…

Men jeg hørte allerede nogen tale om

Min Mor, at hun kaldte på mig;

Jeg

Ville gerne forsvinde lidt mere,

Lidt længere bort

Ned.

I et mørke hun aldrig

Havde tilladt

En del af mig hun ikke ville se.

Han var det mørke; han så –

Han kendte mig…

Og var den i mig

Jeg altid havde higet efter.

Som skyed lyset, søgte mørket og

Ikke

Ønskede at forklare sig.

Brudgom

Mit domæne er

Mørket

Det dybeste.

Drømmene, sagde Hekate,

Vær vågen –

Se drømmene.

Jeg så

Hende.

Min længsel fandt

Hende.

Jorden hjalp; Gaia

Åbnede sig.

Hunsjæl

Førte Pigen til mig bundet

Af uvalgt uskyld, klar     

Til at vågne,

Ville selv og villes

Af min

Nødvendighed –

Undslippe sin Mors…

Mens Moren råbte

Voldtægt!

Spiste vi sammen

Granatsaftig rødhed.

Og var hjemme.

Hvorfor var hun

Anderledes?

I et glimt så jeg det;

En hemmelighed fyldte hende

Skarp sødme og et begær efter

Eget mørke

Alligevel lyste hun som ingen anden.

Og jeg måtte

Kende

Hende.

 

 

- fra Persephone & Hades-cyklus under udarbejdelse – endnu uden samlet titel… 

Pernille Vagtholm